International Podcast Dag!

I dag er det International Podcast Dag! Jeg vil benytte dagen til at gøre mig endnu bedre til at arbejde med podcast, for Hindenburg tilbyder i dagens anledning (nej, dette er ikke en betalt reklame ;o) et par workshops.

Jeg vil også benytte dagen til at finde og lytte til en ny podcast, for det er altid fedt at opdage nye lytte-perler.

Hvis du har lyst til at få lidt øre-guf, kan jeg anbefale The Tip Off. Den handler om, hvordan nogle af Storbritanniens dygtige undersøgende journalister har fundet frem til og afsløret store sager om fusk, sjusk og grådighed.

Og husk så at give din favorit podcast en thumbs up, stjerne, anbefaling eller hvad nu du kan finde på. Så hjælper du nemlig med at sprede budskabet om, at her er noget, der er værd at lytte til.

God lytning derude!