Godt nytår!

Hej til alle podcast-elskere derude.

Jeg tror, 2021 bliver et fremragende år for podcast! Corona-pandemien tvinger mange af os til at arbejde hjemmefra og til at socialiserer med færre, men det er mit bud, at vores behov for at føle os forbundet vil stige. Podcast kan forbinde os! Ved at lytte til andres stemmer, kan der opstå en følelse af intimitet og samhørighed.

Jeg ser frem til et år med fokus på lyd, lyd og mere lyd, og jeg glæder mig til at kaste mig over nye produktioner.

Har du brug for en hånd til din podcast? Eller skal jeg lave en for dig?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Vi lyttes ved

Rikke Bergquist

Lyd i podcast

Mange podcastere vælger ofte en billig og let tilgængelig opsætning, der består af en til to mikrofoner, og en til to personer, der taler. Det kan fungere fint, men det kan også give et meget lydfattigt resultat, som kan være tungt at lytte til.

Sådan behøver det dog ikke at være. Selv simple podcast-setup’s kan gøres lytteværdige, hvis de er velproduceret. Det kræver forberedelse og viden om blandt andet klipperytme, og om hvordan man formulere sig på lyd, så det bliver forståeligt.

Anbefaling til velfortalt podcast

Fyens Stiftstidende har produceret en podcast, hvor bladets journalister fortæller om historier, de selv har dækket, og som har gjort et stort indtryk på dem. Opsætningen er bare mikrofon, tale og lidt musik i ny og næ, men det  fungerer, i hvert fald i de første 3 episoder, som jeg har lyttet til. De er alle velfortalte og godt redigeret.

Læs mere og lyt her:

https://www.fyens.dk/indland/Slaa-oererne-ud-Fyens-Stiftstidende-laver-lydfortaellinger/artikel/3216179

Sådan kommer du i gang med at lytte til podcast

Først og fremmest skal du have et program, du kan bruge til at afspille podcast med. Det største udbud af podcast finder du i iTunes, så det er et godt sted at starte.

https://www.apple.com/dk/itunes/download/

Der findes også en masse apps til din mobiltelefon og iPad, der kan finde og afspille podcast. Personligt bruger jeg både iTunes, TuneIn og Podcast Addict.

Næste skridt er at finde noget, du rent faktisk gider lytte til.  Ifølge podcaststats.dk findes der lige nu flere end 2000 danskproducerede podcast i iTunes, og der kommer hele tiden nye til, så der er en del at vælge imellem. Modsat flowradio findes der dog ikke nogen oversigt over alt det, der produceres, og over hvornår det bliver uploadet.

Det er mit indtryk, at mange begynder at lytte til specifikke podcasts, fordi de har fået dem anbefalet af nogen de kender. En anden måde at komme i gang på, er ved at tage udgangspunkt i din interesse. Er du vild med arkitektur, dykning eller dyr? Eller vil du underholdes med spændende historier? Der findes podcast om næsten hvad som helst, og kan du forstå flere sprog, er udbuddet selvfølgelig endnu større.

Et par af mine favoritter er:

RadioLab, en amerikansk populærvidenskabelig podcast med to fremragende værter

ThirdEar, dansksproget storytelling-podcast. Frontløberen for dansk-produceret podcast

God fornøjelse og god lytning